边境是军事化的


NEKROSTATSBORGERSKAB: 特朗普的“美丽”墙已作了很多事,但美国与其南部邻国之间的边界地区已被军事化并被围墙和围墙切断了十多年。

头像
Trige Andersen是自由记者和历史学家。
邮箱: nina.trige.andersen@gmail.com
发布时间:2020年07月05日
民主击剑。 边界墙,死灵化和安全国家

当我很少拜访封闭式社区中的人们时-主要是在马尼拉大都会和 墨西哥 城市-曾经想知道您可能如何生活在武装警卫阻止您进入自己家的地方。 客人必须接受检查并出示身份证件,并在名单上写下他们的名字以进行参观。

当然,如果您选择自己贴上标签,就会习惯它,但是我一生都不会这么做。 选择它,就是说,如果我被迫适应,几乎不会习惯。 带枪的人不会让我感到安全,而检查会使我感到对任意制裁无能为力。

Sådan har mange folk det også i grænselandet mellem USA og Mexico, og de har ikke selv valgt at bo i noget, som andre har gjort til en krigszone – hvor privat og kollektiv ejendom, offentlige adgangsveje og naturreservater er skåret op af checkpoints, hegn og mure.

Ti års militarisering

Donald Trump har gjort sig (uheldigt) bemærket med mange ting, men hans udtalelser om Mexico, mexicanere og den grænsemur, han vil have sine naboer mod syd til at betale for, har været et tilbagevendende tema. Ikke desto mindre er det – modsat hvad man kunne forledes til at tro – ikke Trumps påfund at bygge den mur.

Faktisk er der allerede fuld af hegn og mure i det sydlige USA, ikke mindst i Texas og Arizona, de stater, der deler den længste grænse med Mexico. Hvordan det påvirker lokalbefolkningen på den amerikanske side, beskriver den nye bog Fencing in Democracy. Borderwalls, Necrocitizenship, and the Security State.

De to antropologer Margaret E. Dorsey og Miguel Díaz-Barriga flyttede i 2008 til grænselandet mellem Texas og USA –Dorsey er selv født i det sydlige Texas. Dette var da Department of Homeland Security (DHS) var gået i gang med at bygge mure langs grænsen, tilmed med lovsikret ret til ikke at respektere landets øvrige love. Det var under præsident George H. Bush, og murbyggeriet med tilhørende militarisering af lokalområdet blev ikke stoppet under Obama, tværtimod.

I 民主击剑 følger Dorsey og Bíaz-Barriga de lokale indbyggere hvor omkring 90 procent identificerer sig som mexicansk-amerikanere eller latinoer, men har været amerikanske statsborgere i generationer. Disse kæmper for at bevare deres civilsamfund, deres jord, deres ejendom, deres lokalkultur og deres rettigheder som borgere i USA, alt imens DHS skærer grænselandet op uden megen hensyntagen til civiles adgang til naturressourcer, reservater og offentlig infrastruktur.

照片:

Fysisk afskåret

Dorsey og Bíaz-Barriga bruger begrebet «nekrostatsborgerskab» til at beskrive den proces, hvorigennem nogle borgere gøres rettighedsløse og regeres gennem vold og død. Eller slet og ret trues med at blive fysisk afskåret fra nationen, hvis de ikke underordner sig det, som en snæver magtelite på et mildest talt diskutabelt grundlag har defineret som nationens interesser.

Som da Thomas Tancredo, medlem af Kongressen og valgt i Colorado – der, modsat hvad Trump åbenbart troede, ikke grænser op til Mexico – i foråret 2008 siger til en måbende forsamling i Brownsville i Texas: «Hvis I ikke vil have et hegn mellem jeres by og Mexico, så foreslår jeg, at I bygger det her hegn omkring den nordlige del af jeres by.»

Modstand mod grænsemure er systematisk blevet affejet som udtryk for uvidenhed
og manglende solidaritet med resten af USA.

«Multikulturelle» holdninger

At bygge grænsemuren nord for Brownsville ville, konstaterer forfatterne, i praksis flytte grænsen 20 kilometer nord for Rio Grande (der udgør nutidens officielle grænse mellem USA og Mexico) og afskære en by på 180.000 indbyggere fra resten af nationen.

Indbyggerne i det sydlige Texas opfatter sig, trods deres omfattende og nære kulturelle, økonomiske og familiære forbindelser til Mexico, som mindst lige så patriotiske som resten af USA’s befolkning. Texas er en af de stater, hvor flest lader sig indskrive i hæren, og de bærer deres veteranidentitet med stolthed. Alligevel er grænselandets indbyggere, viser forfatterne, gang på gang blevet fremstillet som suspekte (ikke)borgere med suspekte «multikulturelle» holdninger, især når de har talt imod nytten af at bygge hegn og mure mellem USA og Mexico.

Grænseløs magtudøvelse

Selvom Dorsey og Bíaz-Barriga er antropologer, er det ikke deres feltarbejdsbeskrivelser – som er unødigt personlige og alt for lidt informative – der er 民主击剑s styrke. Det er deres analyse af lokale civile og lokale myndighedspersoners kamp mod føderale politikere, militærfolk og myndigheder, der gør abstrakte fortællinger om spillover violence til argument for grænseløs magtudøvelse i grænselandet.

At stoppe narkotrafikken – og den udokumenterede migration – til USA fra syd var de primære officielle grunde til at bygge grænsemure, sende hundredvis af militære enheder til grænselandet og overstrø det med droner, videoovervågning, checkpoints, automatiske nummerplade-læsere og andet teknologisk-militært isenkram. Ikke desto mindre har den udokumenterede migration fortsat på trods af markant flere deportationer og dødsfald relateret til migrationssystemet – samtidig som omfanget af narkorelateret vold og dødsfald i USA har fortsat med at stige det seneste årti.

At bygge grænsemure, sende hundredvis af militære enheder til grænselandet og overstrø det med droner, videoovervågning, checkpoints og andet
teknologisk-militært isenkram.

Illegal arbejdskraft

Selvom grænselandets indbyggere har fakta på deres side, er deres modstand mod grænsemure systematisk blevet affejet som udtryk for uvidenhed og manglende solidaritet med resten af USA. Som Reynaldo Anzalduá, der sporer sin familie i det sydlige Texas til 1750’erne, følte sig nødsaget til at forklare under en høring i Repræsentanternes Hus i Texas:

«Jeg forstår godt, hvad illegal migration og narkosmugling er, for jeg arbejdede i 30 år som amerikansk tolder ved grænsen […]. Det er netop en af årsagerne til, at jeg er imod denne mur […] fordi det virkelige problem er efterspørgslen, efterspørgsel på illegal fremmed arbejdskraft, efterspørgsel på illegale stoffer. Den efterspørgsel er i USA.»

Selvom voldelig og narkorelateret kriminalitet er dramatisk højere i storbyer fra Washington D.C. over New Orleans til Chicago, er det grænselandet, der defineres som – og forvandles til – krigszone. Ikke af narkokriminalitet, men af myndigheder og politikere. Og det er grænselandets indbyggere, der lever med konsekvenserne: at blive frataget deres demokratiske rettigheder, i både abstrakt og praktisk forstand.